Når solen går ned (arbejdstitel)

Temaet for Randi Lindenegs meget personlige novellefilm Når solen går ned er at sætte fokus på en underbelyst problemstilling, nemlig hvad der sker med børn, når de udsættes for den første store krise i deres liv: En skilsmisse som ikke  mindre end halvdelen af  Danmarks børn må gennemleve.  Nogle påtager sig skyld, andre bliver vrede, men ét er helt sikkert – børnene rystes i deres grundvold og påvirkes for livet. Forældrene er selv i krise og mangler overskud, og før børnene får set sig om lever de (når det går godt) i en kuffert på skift hos den ene og den anden, mister måske det hjem de har kendt, og når det går rigtig skidt med det evige savn af den forælder, der bliver holdt udenfor eller kun i begrænset omfang får lov til at se sit barn/børn. Når barnet så ovenikøbet er enebarn er presset endnu større. Det har ingen at alliere sig med. Sådan er det for filmens Anna, hvis mor er flyttet fordi hun er  blevet forelsket i en anden mand. Annas far nægter at kommunikere med moderen. Anna lider og sætter sig selv på den opgave, at få dem til at tale sammen igen.